Veng Kirke

Veng Kirkes historie

Veng Kirke blev bygget som kirke til det kloster, benediktinermunke i slutningen af 1000-tallet byggede i et af de allersmukkeste områder i det østjyske søhøjland. Fra kirken, som ligger højt på en bakke i landsbyen Veng, ser man ud over et kuperet terræn med Veng Sø i forgrunden. Bag søen ses et større skovområde.

Den første efterretning om stedet stammer fra midten af 1100-tallet og beretter, at kirken indgik i et benediktinerkloster, som en af Valdemar den Stores "forgængere" havde grundlagt og udstyret "med store og rige besiddelser … til deres sjæles frelse", som det hedder i Øm Klosterkrønike. Desværre nævnes det ikke, hvem af Valdemar den Stores "forgængere", der er tale om. Når Veng Kloster er omtalt i Øm Klosterkrønike, så skyldes det, at cistercienserordenen i 1166 overtog Veng Kloster. Benediktinerordenen havde på det tidspunkt længe været i et moralsk og timeligt forfald - også i Veng. Cistercienserne blev imidlertid ikke længe i Veng. Allerede i 1168 forlod de Veng Kloster og grundlagde, efter fire år på Kalvø i Skanderborg Sø, Øm Kloster.

Af Veng Kloster er i dag kun kirken tilbage. Efter at cistercienserne forlod Veng Kirke, fik Veng Kirke status af sognekirke og blev annekssogn til Dover Sogn.

Veng Sogn blev selvstændigt sognekald 1914.

JLJ